Avl

Indextal på hunde er jo ikke nogen ny ting, men er efter nogle år "i skyggen", atter taget frem som en målefaktor omkring hofteledsdysplasi (HD) på hunde. Man kan læse om Index på Dansk Kennel Klub´s hjemmeside på: www.dansk-kennel-klub.cms123.com/444

Index'et fortæller, hvordan hunden står genetisk og dermed i avlsmæssig henseende med hensyn til HD-egenskaber i forhold til gennemsnittet i racen. Index'et er en prognose for, om hunden vil lave hvalpe der er dårligere eller bedre end racens gennemsnit.

Hvis racens gennemsnit defineres som index 100 - vil hunde med index-tal over 100 forbedre racens samlede HD-forekomst, hunde med index-tal under 100 vil forværre forekomsten (med den sikkerhed index'et og den beregnede prognose nu har).

Kort fortalt kan man sige, at hvis racens gennemsnit på HD er på Indextal 100, - så har en hund med et Indextal på 143 et højt tal, nemlig 43 pointal over racens gennemsnit, og derfor vil afkom efter hunde med høje Indextal genetisk kunne forbedre racens samlede HD-forekomst, og deres hvalpe genetisk være disponeret med et godt HD-potientiale.

Et højt Index tal er derfor ensbetydende med, at hunden kommer fra HD-stærke linier, - og ønsker man derfor at højne Index hos sit afkom (hvalpe), skal tæve og hanhunds gennemsnitlige Index gerne være over Index 100, så man avlsmæssigt hele tiden søger at forbedre racens Index som helhed.

I udregningen af den enkelte hunds Index indgår HD-oplysninger om

· Alle aner i lige linie,
· Hunden selv
· Alt afkom og
· Hel- og halvsøskende (indirekte via de respektive forældre).

Sikkerhedstallet er en anden brugt faktor i Index, - og er et udtryk for den enkelte hunds eget potientiale i HD-mæssig forstand. Jo mere afkom der bliver HD-bedømt, jo mere siger dette sikkerhedstal om hundens HD-potientiale. Eget afkom er det, der tæller mest i beregning af index og sikkerhedstal. Jo højere sikkerhedstallet er, jo mere fortæller tallet om den enkelte hunds HD-potientiale, -og dermed hvor sikkert det er, at den giver gode hofter til sit afkom. Sikkerhedstallet ligger for nuværende et sted mellem 0,50 og vil i nuværende form ikke kunne overstige 1,0.

Det at hundens familie, herunder hel- og halvsøskende også tæller med i indexberegning, er så desværre også årsag til, at en evt. "dårlig" avl på disse søskende, kan trække en hunds eget index kraftigt ned, såfremt disse søskende bliver parret med hunde med et dårligt indextal / sikkerhedstal, hvor evt. afkom genetisk ikke tilfører racen noget positivt, men måske endog noget negativt i HD-mæssig forstand.

Ved et valg af partner til parring, kan resultatet af en sådan parring nogle gange give et højst overraskende resultat, når genetikken spiller opdrætteren et puds. Der er ingen, som 100 % kan forudse hvilke gener et evt. afkom tager med sig. Man siger 50% fra hver af forældredyrene, - men hver for sig har tæve og han måske nogle ting, som "slår mere igennem" på afkommet.

Hvad skal man som opdrættere prioritere mest, eksteriør (udseende og bygning) eller sundhed - herunder eksempelvis HD, - eller skal man mere prioritere type. Selvfølgelig skal det fortsat ligne en Berner, og man må ikke glemme det som et også vigtigt avlsmål i sin avl, men vi må nok erkende, at sundheden på vore hunde og afkom tæller meget højt her hos os.

Sundhed og høj levealder på vort afkom er et "must" og er i "højsædet" i avlen her på Kennel Bernerhøjen.

Der er jo selvfølgelig mange andre sundhedsaspekter i avlen end blot hofter og albuer, - HD er blot noget af det, som er "målbart" og måles i form af røntgenbilleder, som vurderes og gradinddeles hos Dansk Kennel Klub (DKK). DKK er i øvrigt også dem, som mod betaling styrer HD-register, og styrer beregning og tildeling af Indextal.

Fra årsskiftet har DKK indført et nyt Index beregningssystem, hvilket vender noget op og ned på indextallene, og specielt hunde, som er imporeteret fra udlandet, bliver meget hårdt bedømt i denne indexberegning, med-mindre DKK modtager nogle helt specifikke data på disse importerede hunde.

Det betyder samtidig også, at også tidligere registrerede hunde i systemet, - med mange udenlandske aner, - pludselig får et noget lavere index ved indførelsen af dette nye system. Når man så fortsat sætter Racens gennemsnit til index 100, - så er der pludselig en del hunde med indextal under 100. Hvordan dette lige nu og her skal forvaltes, er der ikke helt klarhed over.

Det vil samtidig sige, at de data, som DKK indtil årsskiftet har godkendt at beregne udenlandske importerede hunde efter, nu ikke længere duer, - og DKK underkender derfor reelt oplysningerne på stamtavlerne på uden-landske importerede hunde. Det er endnu uvist, hvad udenlandske stambogsførende klubber siger til dette, - og det er ikke særlige befordrende for en ejer af en udenlandsk importeret hund, at DKK dermed reelt også nedprioriterer betydningen af at hente nyt blod hjem til avlsbrug på de danske racehunde.

Importerede Avlshanner- og tæver, bliver pr. definition tildelt index, hvor man hos DKK ikke tager hensyn til Anernes (forfædrenes) HD-status, medmindre man som ejer selv indhenter nogle data på den enkelte hund, - eksempelvis HD-fotograferingsdato, hvilket jo kan være noget svært på hunde 5-10 til 15 år eller mere bagud.

At man samtidig skal indbetale et beløb på X-antal kr. pr. hund (Aner) på stambogen, for at få deres HD-resul-tater registreret, gør jo absolut ikke problemstillingen bedre. Man kunne fristes til at tro, at DKK ønsker at forlede opdrættere til at fravælge udenlandske avlspartnere, - og dermed ikke søge nyt blod til racen.

Dansk Kennel Klub mener at være de bedste i Norden og Europa til at bedømme HD-resultater, og med denne baggrund fastsætter DKK en given importeret hunds Index, bl.a. ved hjælp af en "omregningsfaktor", så et givet Indextal regnes om til et lavere Indextal med denne faktor.

Denne fremgangsmåde har vi som opdrættere, - og ejere af importerede avlshunde, - noget svært ved at se fornuften i, og proceduren gør, at importerede Avlshunde får tildelt lavere Avlsindex end de reelt er berettigede til. Et eksempel: En importeret Avlshan, Labas Vom Bergfelder Land, blev ved importen tildelt et Avlsindex på 143, og ved indførelsen af de nye og ændrede regler, blev hans Avlsindex ændret til Index 117. Vi kender hans kvaliteter, - men det kan være svært for udenforstående at se sammenhængen og fornuften i det.

OCD - Osteochondrose, er ikke et problem som ses hos Berner Sennen Hunde. Nogle racer har det som et problem, men altså ikke Berner Sennen. Det viser sig som en øget bruskproduktion i skulderen, og vil dermed genere hunden og evt. give halthed. Kan motioneres væk eller fjernes operativt.

Der er Berner ejere, som fejlagtigt får deres Berner undersøgt for OCD, samtidig med, at de får hundens hofter og albuer undersøgt ved røntgen, - vi anser dette for en fejldisponering, da denne undersøgelse ikke er relevant for Berner Sennen. Man skal ikke skabe eller opfinde et problem eller en sygdom, som reelt ikke er der, og som reelt ikke findes på racen Berner Sennen.

Fejlfodring af en hund kan ofte give ledproblemer hos hunden, og måske er fejlfodring dermed også med til at give OCD. I vores avl her i huset, har vi aldrig haft afkom med konstateret OCD, og ud af de Berner Sennen, som andre har fået OCD-fotografet gennem de sidste ca. 2 år, er der fundet en enkelt Berner Sennen med OCD, og det må derfor konstateres, at det er en direkte fejldisponering af bruge tid og penge på et ikke eksi-sterende problem.

nike shox hogan scarpe calcio Tiffany christian louboutin Scarpe Adidas superstar Scarpe Reebok Adidas Scarpe nike sb Scarpe nike air force air jordan adidas scarpe Tacchi